Dobbelt statsborgerskab
D. 1. september 2015 trådte loven om dobbelt statsborgerskab i kraft.
Accepten af dobbelt statsborgerskab i Danmark har stor betydning for mange danskere rundt om i det meste af verden. Det betyder nemlig, at man nu kan søge om statsborgerskab i det land, hvor man er bosat UDEN at miste sit danske statsborgerskab.
Samtidig betyder det også, at danskere som tidligere har opgivet deres danske statsborgerskab kan generhverve dette inden for en periode på fem år.
For yderligere oplysninger om ansøgningsprocedure venligst konsulter Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside her.
Ansøgning om dobbelt statsborgerskab kan indsendes via ambassaden. Vær opmærksom på, at ambassaden opkræver et gebyr på €26 udover det faste gebyr nævnt på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.