Økonomisk overblik

Portugal blev medlem af EU (daværende EF) i 1986 og oplevede dernæst en periode med stabil vækst i løbet af 1990'erne. Efter årtusindeskiftet stagnerede økonomien dog, hvilket blev forværret af den globale finanskrise og efterfølgende gældskrise i Europa. 

Gældskrisen førte til, at Portugals offentlige budgetunderskud voksede markant. Det resulterede i en hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) på næsten 80 mia. EUR. Som en betingelse for at modtage denne økonomiske støtte forpligtede Portugal sig til at reducere sit underskud på de offentlige finanser. Det førte til en række omfattende strukturreformer, som førte til en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Mange veluddannede, unge portugisere søgte derfor arbejde i udlandet, hvilket skabte en betydelig kompetenceflugt fra landet.

I årene fra 2015 til 2020 lykkedes det Portugal at forbedre de offentlige finanser, men som følge af COVID-19-pandemien steg budgetunderskuddet igen ligesom i mange andre europæiske lande. De økonomiske konsekvenser af pandemien førte til, at EU i 2022 vedtog en storstilet redningsplan - Recovery and Resilience Facility - som havde til formål at genoprette de nødlidende økonomier i EU. Portugal bliver derfor over en årrække tildelt 16,7 mia. EUR i tilskud og lån til at stabilisere økonomien gennem flere og større offentlige investeringer, f.eks. i landets infrastruktur.

I 2024 ser de økonomiske nøgletal i Portugal mere positive ud, da landet gradvist er i færd med at bringe sine offentlige finanser tilbage i balance. Budgetunderskuddet er nu på 1,5% af BNP, og den offentlige gæld udgør pt. 101,5% af BNP. Til sammenligning havde Portugal i 2021 en offentlig gæld på 140%. I 2024 er ledigheden steget til 6,4%, hvilket er en stigning fra den rekordlave ledighed på 5,8% i slutningen af 2022.

Overordnet set vokser økonomien mere end Eurozone-gennemsnittet. Portugals BNP steg i 2023 med 2,3%. Inflationen, der var 5,3% i 2023, forventes at falde til 2,3% i 2024. Portugal har fortsat et underskud på betalingsbalancen, men der ses forbedringer. Det er vigtigt at bemærke, at EU’s Recovery and Resilience Facility (RRF) også spiller en helt central rolle i den økonomiske genopretning, idet Portugal modtager betydelige midler til offentlige investeringer.

Økonomisk og socialt oplever portugiserne betydelige regionale forskelle i forhold til velstand og fremskridt. Udviklingen er særligt gået hurtigt i de større byer, herunder Lissabon, Porto og kystområderne, som står for langt størstedelen af landets økonomiske aktivitet. Omvendt går udviklingen mere trægt i landområderne og i de indre dele af landet. Uligheden er som følge også vokset stødt. 

Portugal har satset betydeligt på udviklingen af vedvarende energi, som nu udgør en stor del af landets elproduktion. I de første 9 måneder af 2024 kom 73% af landets elektricitetsforbrug fra vedvarende energikilder. Dette inkluderer især vandkraft, vind- og solenergi.

Samhandlen mellem Danmark og Portugal er vokset de seneste år. I 2023 udgjorde dansk eksport til Portugal 3,9 mia. kr., og Danmark importerede varer for 3,2 mia. kr. Danmark har derfor et overskud på sin betalingsbalance med Portugal. Den danske eksport spænder over et bredt felt af varer, men særligt fødevarer, farmaceutiske produkter samt maskiner og tilbehør til den portugisiske industri eksporteres. Af portugisiske varer importerer Danmark primært tekstiler, sko og kork. Der er desuden betydeligt flere danske turister i Portugal end omvendt.