Landefakta
GEOGRAFI
Hovedstad: Lissabon (3,015 mio. indbyggere)
Lande areal: 92.220 km2 (heraf udgør øgrupperne Madeira og Azorerne 3.000 km2)
Befolkning: 10,4 mio.
Sprog: Portugisisk
Religion: Romersk katolsk (ca. 80% af befolkningen)
ØKONOMI
BNP pr. indbygger: 24.821 EUR (World Bank Group)
Vækst i BNP i 2023: 2,3% (World Bank Group)
Valuta: Euro
POLITIK
Præsident: Marcelo Rebelo de Sousa
Premierminister: Luis Montenegro
Udenrigsminister: Paulo Rangel
Finansminister: Joaquim Miranda Sarmento
INDENRIGSPOLITISKE SITUATION
Portugal er en republik med en parlamentarisk demokratisk styreform. Præsidenten fungerer som statsoverhoved, har beføjelse til at udskrive valg og er øverstkommanderende for de væbnede styrker. Den udøvende magt ligger hos regeringen, under ledelse af premierministeren. Parlamentet består af ét kammer med 230 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Øgrupperne Madeira og Azorerne har udstrakt selvstyre.
Det seneste præsidentvalg fandt sted den 24. januar 2021. Her blev Marcelo Rebelo de Sousa, der repræsenterer det borgerligt-liberale parti PSD, genvalgt som præsident for en ny femårsperiode med over 60% af det samlede stemmetal.
Det seneste parlamentsvalg i Portugal fandt sted den 10. marts 2024. Flest stemmer fik det liberalkonservative parti PSD (Partido Social Democrata) under ledelse af Luís Montenegro. PSD dannede en mindretalsregering i koalition med det konservative og kristendemokratiske parti PP (Partido Popular) under den fælles centrum-højre alliance "Aliança Democrática (AD) ", efter at António Costa og hans socialistparti PS (Partido Socialista) havde haft magten i næsten otte år. Montenegro blev officielt indsat som premierminister den 2. april 2024.
Ved valget opnåede AD 29,5% af stemmerne og fik 80 mandater, mens PS fik 28% af stemmerne og 78 mandater. Det højreorienterede parti Chega blev det tredjestørste parti med 18,1% af stemmerne og 50 mandater.
Den nuværende portugisiske regering består pt. af 18 ministre og 41 statssekretærer.
UDENRIGSPOLITISKE SITUATION
Portugal er medlem af EU, og EU-samarbejdet er et centralt element i landets udenrigspolitik. Portugal er medlem af FN, NATO, OECD, OSCE, Europarådet og flere andre internationale organisationer. CPLP (Comunidade dos Países de Língua Portuguesa) prioriteres højt, da det omfatter samarbejde med de portugisisktalende lande i Afrika, samt Brasilien og Østtimor. Macau og Goa, tidligere portugisiske kolonier, er desuden kandidatlande til CPLP. USA og Spanien betragtes som centrale strategiske partnere.
Links
Den portugisiske regerings officielle hjemmeside
Kontakt
Rua Castilho 14.C.3
1279-077 Lisboa
Tlf: (+351) 21 351 2960
Fax: (+351) 21 355 4615
E-mail: [email protected]