Gå til indhold

Økonomisk overblik

Portugal blev medlem af EU (daværende EF) i 1986 og oplevede dernæst en periode med stabil vækst i løbet af 1990'erne. Efter årtusindeskiftet stagnerede økonomien dog, hvilket blev særligt forværret som konsekvens af den globale finanskrise og efterfølgende gældskrise i Europa. 

Gældskrisen betød for Portugals vedkommende, at man så sit offentlige budgetunderskud vokse voldsomt. Det førte til en hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) på næsten 80 mia. EUR. Ved at modtage den økonomiske håndsrækning forpligtede Portugal sig på at nedbringe sit underskud på de offentlige finanser. Det førte til en række omfattende strukturreformer, som fik arbejdsløsheden til at eksplodere og bl.a. fik mange veluddannede, unge portugisere til at søge mod andre breddegrader. 

I årene fra 2015 til 2020 lykkes det at forbedre de offentlige finanser, men som resultat af Covid-19 pandemien steg budgetunderskuddet igen som i en lang række andre europæiske ladne. De økonomiske konsekvenser af pandemien fik i 2022 EU til at vedtage en storstilet redningsplan - Recovery and Resilience Facility - der skulle genoprette de nødlidende økonomier i Europa. Det betyder, at Portugal over en årrække står til at modtage 16,7 mia. EUR i tilskud og lån til at få økonomien på ret køl ved at foretage flere og større offentlige investeringer fx i landets infrastruktur. 

I slutningen af 2022 ser de økonomiske nøgletal således mere positive ud fra Portugals vedkommende, og man bringer gradvist sine offentlige finanser tilbage i balance med et offentligt budgetunderskud på 1,9% og en gæld på 115% af sit BNP-niveau (til sammenligning havde Portugal i 2020 en offentlig gæld på 135%). Man har en rekordlav arbejdsløshedsprocent i slutningen af 2022 på 5,8%, og overordnet set vækster økonomien højere end Eurozone-gennemsnittet. Portugal har fortsat et underskud på sin betalingsbalance med udlandet, men man forbedrer løbende sin betalingsbalance. I 2023 forudsiges en vækst på 0,5% af BNP og en inflationsrate på 4%. 

Økonomisk og socialt oplever portugiserne store regionale forskelle i forhold til velstand og fremskridt. Udviklingen er særligt gået hurtigt i de større byer, herunder Lissabon, Porto og kystområderne. De områder tegner sig for langt hovedparten af landets økonomiske aktivitet. Udviklingen går omvendt mere trægt i landområderne og i de indre områder af landet. Uligheden er som følge også vokset stødt. 

Portugal har satset betydeligt på udviklingen af vedvarende energi, hvilket står for en stor del af elproduktionen i landet. I december 2022 kom 92% af landets elektricitetsforbrug således fra vedvarende energikilder. Her er det særligt vandkraft samt vind- og solenergi, der driver det frem. 

Samhandlen mellem Danmark og Portugal er vokset de seneste år. I 2021 udgjorde dansk eksport til Portugal 3,1 mia. kr., og Danmark importerede for 2,8 mia. kr. Danmark har derfor et overskud på sin betalingsbalance med Portugal. Den danske eksport spænder over et bredt felt af varer, men særligt farmaceutiske produkter, fødevarer samt maskiner og tilbehør til den portugisiske industri trækker op. Af portugisiske varer importerer Danmark primært tekstiler, sko og kork. Og så er der betydeligt flere danske turister i Portugal end omvendt. 

Den Danske Ambassade

Rua Castilho 14.C.3
1279-077 Lisboa
Tlf:     (+351) 21 351 2960
Fax:     (+351) 21 355 4615
E-mail:     [email protected]