Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Portugal.

Senest opdateret 17-05-2021 11:00 (dansk tid)
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Portugal.

Information om konkrete restriktioner i Portugal opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Portugal, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Portugal.

Information om konkrete restriktioner i Portugal opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

Ved indrejse til fastlandet Portugal samt til de autonome regioner Azorerne og Madeira er en negativ COVID-19-test (PCR), foretaget senest 72 timer før ankomst, påkrævet.

Find mere information om erhvervsrejser her.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Alle rejsende fra Danmark er pr. 17.5 tilladt indrejse i Portugal. Ved indrejse skal man kunne fremvise en negativ PCR-test. PCR-testen må ikke være ældre end 72 timer ved afrejse fra Danmark. 


For de autonome regioner Azorerne og Madeira gælder samme regler, det vil sige krav om fremvisning af negativ PCR test ved indrejse ved indrejse. Testen må ikke være ældre end 72 timer ved afrejse fra Danmark.


Bemærk, at der i øjeblikket er krav om karantæne for rejsende fra Holland. Rejser du over Amsterdam, er det derfor obligatorisk at gå i 14-dages karantæne ved ankomst til Portugal - også selvom du kommer fra Danmark. 


Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Læs mere om coronapasset her.

Karantæne- og testregler

Der er ikke krav om karantæne ved indrejse fra Danmark til Portugals fastland hvis flyvningen er direkte.  Ved mellemlanding i andre europæiske lande venligst kontakt det pågældende flyselskab for yderligere information.

Der gælder særlige regler for tests og karantæne for øerne Madeira, Porto Santo og Azorerne (se nedenfor). 

Du vil ved indrejse til fastlandet få udleveret en brochure med information om symptomer på COVID-19 og kontaktoplysninger til myndighederne mv. 

Interne rejserestriktioner

Indrejse og karantæne på Madeira og Porto Santo

Har du en SARS-CoV-19 test udført mindre end 72 timer før afrejse: 

  • Udfyld følgende formular online 48-12 timer før afrejse, eller udfyld den ved ankomst til lufthavnen.
  • Fremvis formularen og negativt test resultat. 
  • Herefter kan indrejse på Madeira og Porto Santo.

Hvis du ikke har fået foretaget en test inden afrejse:

  • Udfyld følgende formular online 48-12 timer før afrejse, eller udfyld den ved ankomst til lufthavnen på Madeira eller Porto Santo.
  • Få foretaget en SARS-CoV-2 screening i lufthavnen på Madeira eller Porto Santo og afvent resultatet i profylaktisk isolation på hotel eller i udlejningsbolig.

Indrejse og karantæne i Azorerne

Har du en SARS-CoV-19 test udført mindre end 72 timer før afrejse: 

  • Udfyld en formular ved ankomst til lufthavnen i Azorerne.
  • Fremvis formularen og negativt test resultat. 
  • Herefter kan indrejse i Azorerne.

Hvis du ikke har fået foretaget en test inden afrejse:

  • Udfyld en formular ved ankomst til lufthavnen i Azorerne.
  • Få foretaget en SARS-CoV-2 screening i lufthavnen og afvent resultatet i profylaktisk isolation på hotel eller i udlejningsbolig. Transport arranges af lufthavnen.
  • Rejsende, hvis endelige destination er en anden ø i Azorerne, end øen for ankomst, skal vente på negativ resultat af SARS-CoV-2-screeningen på et hotel, der er udpeget ved ankomsten af Azorernes regering, som også vil organisere den respektive lufthavnstransport.
Alle rejsende, der ankommer til Azorerne og opholder sig der 7 eller flere dage, skal få foretaget en anden SARS-CoV-2 screening den 6. dag efter datoen for det første testresultat. Dette foregår i mobile test centre. Nærmere information udleveres ved ankomst.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Lissabon og Porto Lufthavn. Dog er der kun få fly.

Lokale restriktioner

Aktuelt

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

  •  Restauranter og cafeer med max. 6 personer per gruppe indendørs og 10 personer per gruppe udendørs indtil 22.30. 
  • Alle butikker og shopping centre er genåbnet med åbningstider indtil 21.00 på hverdage og 19.00 i weekender.
  • Biografer, teatre, museer, paladser og lignende med åbningstider indtil 22.30.
  • Alle sportsaktiviteter
  • Fysisk aktivitet under åben himmel og i motionscentre (inkl. holdundervisning, dog krav om overholdelse af de gældende regler for sikkerhed og hygiegne)
  • Bryllupper og barnedåb med en kapacitet på 50%

Forsamlingsforbud

Det er ikke tilladt at samles mere end 10 personer på offentlige arealer, og man bør stræbe efter 2 meters afstand.

Mundbind

Det er et krav, at du bærer mundbind i Portugal, når du befinder dig på offentlige udendørs arealer, som f.eks. fortorv og lignende, hvor sikkerhedsafstanden på 2 meter ikke kan overholedes. Det et krav at bære mundbind, når du kører med offentlig transport, handler i supermarkeder og andre butikker, i skoler og opholder dig i indendørsområder med flere personer. Derudover er det obligatorisk at bruge mundbind på sin arbejdsplads.

Hvis du ikke overholder reglerne, kan du blive straffet med bøde.

Madeira

På Madeira er det obligatorisk at anvende mundbind på alle offentlige steder. Dette gælder både indendørs og efter den 1. august 2020 også på offentlige udendørs arealer. Ved pool-områder skal der også bæres maske, når man bevæger sig til og fra området.

Grænseovergange

Information vedr. grænseovergange og indrejse fra andre lande kan findes på VisitPortugals hjemmeside: COVID-19 | Measures implemented in Portugal | www.visitportugal.com

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab. 

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger:

  • Mød ikke op hos sundhedsvæsenet. Kontakt derimod sundhedsmyndighederne på SNS24-linjen (+351) 808 24 24 24 for nærmere anvisninger.
  • Opholder du dig på Azorerne, bedes du kontakte de lokale sundhedsmyndigheder på (+351) 808 24 60 24.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre smittespredning. 

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 33 92 11 12), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet. 

Læs svarerne på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Alle udlændinge med sager hos SEF (immigrationsmyndighederne) indgivet før State of Emergency (den 18. marts 2020) har midlertidigt samme rettigheder som portugisiske statsborgere, indtil deres sag kan behandles.

Visa og opholdsdokumenter som udløber efter den 1. maj 2020 bliver accepteret frem til den 30. oktober 2020 og efterfølgende, så længe indehaveren kan bevise at en aftale til fornyelse er planlagt.

Få svar på ofte stillede spørgsmål angående sager hos SEF her.

Udrejse af Portugal

Indrejse i Danmark

coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider:

Lokale myndigheders hotlines:

  • SNS24: (+351) 808 24 24 24
  • Alarmcentralen: 112

Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

Udenrigsministeriet og Den Danske Ambassade i Portugal rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden eller konsulaterne i Portugal inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye større restriktioner i Portugal, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesitutation. 

Hvis du ikke har adgang til app'en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Hent app'en rejseklar

I app'en Rejseklar har vi samlet  alt, hvad du skal vide om sikkerheden på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.